Selskabet T var af landsretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 e,
jf. § 306, ved i en periode på over fire år at have fremmet
terrorvirksomhed gennem tv-udsendelser. Sagen for Højesteret angik, om T
kunne frakendes retten til at udsende tv på baggrund af en registrering
hos Radio- og tv-nævnet. Sagens retlige spørgsmål >> 1541 >> var nærmere, om der i straffelovens § 79, stk. 1,
jf. § 78, stk. 2, eller efter en analogi er hjemmel til
rettighedsfrakendelse over for en juridisk person, og i bekræftende
fald, om T skulle frifindes for rettighedsfrakendelse, fordi frakendelse
ville være i strid med EMK artikel 10. Højesteret fandt, at der i
straffelovens bestemmelser om rettighedsfrakendelse også er hjemmel til
frakendelse over for juridiske personer (selskaber m.v.).
Højesteret fandt endvidere, at der i sagen var grundlag for
rettighedsfrakendelse, og hensynet til ytringsfriheden, jf. EMK artikel
10, kunne ikke føre til et andet resultat.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, hvorefter T indtil
videre var frakendt retten til at udsende tv. Dissens med hensyn til
spørgsmålet om anvendeligheden af straffelovens regler om
rettighedsfrakendelse på juridiske personer.
